Søgeresultater

215 Resultater for
Categoría
Charmerende steder
Titular

Den historiske bydel i Los Llanos de Aridane

Byen Los Llanos de Aridane ligger i den østlige del af øen og er den økonomiske hovedby på La Palma, eftersom den spiller en stor rolle i øens landbrug og turisme. Byen strækker sig fra Plaza de España, hvor man kan se de indiske laurbærtræer, der anses for at være de ældste på De Kanariske Øer, og kirken Los Remedios. Bagved finder man den såkaldte Chica-plads med et springvand udhugget i sten. I den del af byen, der ligger længst oppe, finder man gaderne Fernández Taño og Calvo Sotelo med maleriske lave huse i kanarisk stil.

Categoría
Charmerende steder
Titular

Tazacorte landsbyen

I Tazacorte ligger det eneste museum i hele Europa, der er dedikeret til bananen; den eneste frugt der har fået tildelt en "Beskyttet geografisk betegnelse". Men denne landsby på den nordvestlige kyst af La Palma er mere end blot et uendeligt hav af bananplanter. Byens oprindelige centrum, Charco-kvarteret, har en rig historisk-kunstnerisk arv, som byens herresæder fra det 16. og 17. århundrede vidner om. Et besøg i denne smukke landsby vil helt sikkert være en stor oplevelse for selv den mest krævende besøgende.

Categoría
Charmerende steder
Titular

Bjerglandsbyen La Tosca

La Tosca er en bjerglandsby ikke langt fra Barlovento på den nordlige del af La Palma, der er helt unik: den ligger midt i en skov med dragetræer, der er en af de største samlinger af dette træ, der er hjemmehørende på De Kanariske Øer. Der bor kun ca. 20 mennesker i La Tosca, der ligger blandt opdyrket jord og disse gådefulde træer, der siden middelalderen har vækket europæernes interesse, og europæerne har skrevet utallige legender om dem.

Categoría
Stier
Titular

Sti på den nye vulkan Tajogaite

Denne nye cirkulære rute, der forløber på en fuldstændig sikker sti, hvorfra vi nærmer os den nye vulkan, gør det muligt for små grupper at udforske det nye landskab, som vulkanudbruddet har skabt, til fods på vulkanen Cumbre Vieja. Det er en tur på cirka 6 kilometer, som varer lidt over 2 timer, og som bør gennemføres med autoriserede guider. Selv om det er en rute med en lav-middel sværhedsgrad, anbefales det i høj grad, at man ifører sig solide vandresko, egnet tøj, solcreme og vand, ligesom man bør reservere besøget i god tid ved at kontakte de virksomheder på La Palma, der er specialiserede i denne type aktivitet, eller via websiden for bosiddende. Som et alternativ er der fra havnen i Tazacorte bådudflugter, som på sikker vis gør det muligt at se den nye lavaslette (kaldet "fajanas"), vulkanen har skabt, fra havet.

Bryllupper

Der er ingen kærlighed som den, der fejres under stjernerne

La Palma: den bedste himmel til at se stjernerne skinne ved siden af den person, du elsker.

Categoría
Udsigtspunkter
Titular

Mirador El Serradero, Puerto de Santo Domingo

Dette udsigtspunkt byder på en af de bedste udsyn over La Palma. Herfra har man en smuk panoramaudsigt over den stejle kyst ved La Villa de Garafía - El Roque Santo Domingo, El Roque de Las Tabaibas og El Roque del Guincho - og det uendelige Atlanterhav. Det er et ensomt og fjerntliggende sted, men det er perfekt sted at fortabe sig, koble af og beundre La Palmas vulkanske natur. For at nå hertil skal man køre på en bugtet vej og gå i cirka 20 minutter.

Categoría
Strande
Titular

Punta Larga

Puntalarga er en lille strand med sort sand ligesom de fleste andre strande i området. Stranden er opstået mellem tre lavatunger, der er strømmet ud i havet og har skabt en lille bugt, hvor man finder denne godt 100 meter lange strand. Den er nem at komme til, og tidevandet er roligt, hvilket gør den til en populær strand blandt børnefamilier.

Categoría
Strande
Titular

Playa de Los Cancajos

Los Cancajos-stranden ligger på østkysten af La Palma, to kilometer nord for lufthavnen og også to kilometer fra øens hovedby, Santa Cruz de la Palma. Stranden danner en bugt, som de vulkanske klipper beskytter mod bølgerne, så vandet er roligt året rundt og byder på en utrolig rigdom af liv under vandet. Stedet er derfor ideelt til at tage dykkerprøve og komme i gang med at dyrke denne form for vandsport.

Categoría
Strande
Titular

Playa de Nogales

La playa de Nogales, som er en af de bedste strande på La Palma, afspejler stort set, hvad denne smukke ø har at byde på: bjerge, vandrestier, lava, oceanet og masser af grønne pletter. Beliggende i byen Puntallana, i den nordlige del af øen, har stedets vulkanske sand med enkelte blå og grå nuancer, den storslåede klippevæg og det mægtige Atlanterhav gjort stedet til et sikkert rejsemål for surfere, nudister og folk, som holder af ensomheden, en smuk udsigt og vandreture. Og hvis havet ligger roligt, kan man virkelig bade her som det kun er muligt få andre steder på øen.

Categoría
Strande
Titular

Stranden Puerto de Tazacorte

Stranden Puerto de Tazacorte ligger på den vestlige side af La Palma i kommunen Tazacorte. Stranden er perfekt til dem, der ønsker et sted omgivet af natur, men som stadig har alle bekvemmeligheder. Stranden Puerto de Tazacorte ligger ved udløbet af en dal, langt fra byens larm men med restauranter og cafeterier lige ved stranden. Der er desuden bekvemmeligheder som udlejning af solsenge, strandpromenade, busstoppested og parkering.