Caldera de Taburiente

Vandreruten starter på rastepladsen, hvor køretøjerne stopper, og den snor sig forsigtigt op ad en skråning med fyrretræer, lyng og andre træer som for eksempel klipperoser. Ruten går gennem flere slugter, hvoraf den første ved navn El Ciempiés altid er fyldt med vand.

Denne bjergryg inde i La Caldera vækker minder tilbage til landbrugshistorien i Parque.  På områdets marker blev der indtil for ikke så mange år siden dyrket tobak, og selv i dag kan man se spor deraf på terrassebeplantningerne. Især panoramaudsigten ved Los Aguijeritos er fantastisk, for her kan man se en række savtakkede bjergtoppe i et landskab med lodrette vægge.

Når man lige har passeret bjergryggen Tenerra, møder man en kolossal sten i Barranco de las Traves. Ved flodlejret kan vi se spor af den erosion, der har skabt Caldera, og her kan man desuden opleve masser af flora, der med tiden har tilpasset sig til klippeområdet og de lodrette vægge, som for eksempel de forskellige arter af bejeque, der tilhører slægterne Aeonium eller Greenovia.

Den konstante erosion forårsager jordskred i Caldera. Denne kløft er et eksempel på dette og har fået sit navn efter de runde sten. Når man kigger på de øvre vægge, kan man nemt se, hvordan dette imponerende flodleje med tiden er blevet skabt. Der er blevet fundet arkæologiske rester i dette område, eftersom de oprindelige indbyggere brugte nogle af disse gigantiske klipper som tilflugtssteder.

Der er en fantastisk udsigt over Caldera. Hvis man kigger til venstre, stikker en række klipper af sedimentær oprindelse ud i landskabet, mens man til højre på skråningen kan se et område med vegetation og kilden Viñátigo, som landmændene tidligere anvendte til at dyrke yams.

Denne kløft er en af de typiske i Parque, og her kan man se sporene af erosionen. Den omgiver sammen med den næste, Risco Liso, en bjergryg, hvor man indtil 80'erne dyrkede landbrug, og hvor man i dag er ved at genplante træer. I den øvre del af disse skrænter er der flere vandkilder og tunneler, der udgør de vigtigste vandressourcer i Parque.

Denne del af kløften er kendt som Playa de Taburiente, og her kommer mange af øens indbyggere for at bade − der har den sit navn fra.  Den mørkegrønne skovtykning ved flodlejret er en pilebeplantning og det bedste eksempel på denne sammensætning i Parque. Pilebeplantningerne er i tilbagegang på grund af det høje vandforbrug, der har tørlangt flodlejret. Derfor har disse i Parque endnu mere værdi, og Parque forsøger at fremme deres tilstedeværelse

Ved Playa de Taburiente er der et servicecenter med et campingområde, en lille udstilling, serviceydelser og førstehjælp.

Når man har passeret servicecenteret, kommer man om til den anden bjergside og går ned ad skrænten Almendro Amargo. Dette område hedder El Reventón, og det er et fald med store højdeforskelle, der begynder ved et flodleje på mere end 100 meter. Som en del af faldet ser vi Roque Idafe, lige der hvor kløfterne støder sammen.  En unik vulkanklippe, der er knyttet til den magisk-religiøse verden, der er karakteristisk for los benahoritas, de oprindelige indbyggere på La Palma.

Under Roque Idafe mødes kløfterne Almendro Amargo, som vi er gået ned ad, og Limonero eller Rivaceras. Vandet er helt særligt her med sin gule farve, der skyldes, at det kommer fra en jernholdig kilde. Når man har gået op ad strømmen i ca. 10 minutter, kan man opleve Cascada de Colores, der er et naturligt vandfald, hvor kombinationen af det gule vand og mosset skaber et enestående udtryk.

Her blandes vandet fra kløfterne Taburiente og Almendro Amargo og løber mod åbningen af Caldera ad kløften Las Angustias.  Vi kan i udkanten af kløften se en betonkonstruktion med en rende, der afleder vandet, så det kan anvendes til landbrug. Renden er udstyret med et smart system, der dekanterer de faste stoffer, som vandet river med sig, og den skal derfor rengøres regelmæssigt.

De sidste fem kilometer løber gennem kløfter, og der er flere stier ved siden af hinanden i de mest komplicerede områder. Vegetationen ændres gradvist fra fyrretræer til områder med buskads i den sidste del med tabaiba-træer, og i løbet af turen kan man nyde de flotte geologiske elementer på flodlejets vægge.

På rutens sidste strækning er tilstedeværelsen af det såkaldte basale kompleks særligt interessant. De klipper, der er dukket op som følge af de undersøiske vulkanudbrud under øens dannelse, kommer frem i lyset i de mellemliggende og nederste dele af Barranco de Las Angustias. Dette geologiske fænomen kan man kun se ét andet sted på De Kanariske Øer, nemlig på Fuerteventura. Disse klipper udmærker sig ved deres grønne farve og hullede form, og de er typisk fyldt med linjer i forskellige farver