Rute i bil på den sydlige del af La Palma

Udflugt fra Santa Cruz de La Palma til Puerto Naos

Hvis du vil have bekræftet, hvorfor La Palma også er kendt som Den Smukke Ø ud over den imponerende Caldera de Taburiente, så er denne rute i den sydlige del perfekt hertil. Historiske bydele, vulkanske områder, betagende Atlanterhav, landbrugsområder og badeture udgør en uimodståelig menu, man ønsker at gentage kort tid herefter. Udsigten og landskabet fra hovedstaden til Puerto Naos, den typiske sydlige sol på en meget grøn ø og nærheden til naturen giver en lyst til at starte bilen og tage på udflugt.

Besøg vulkanen Teneguía, Mazo og den vestlige del af La Palma

Udflugten starter i hovedstaden med den rige kulturarv og havnen. Den fortsætter via Breña Baja og Alta, som er ideelle steder til at gøre holdt og spise morgenmad, før man besøger den smukke by Mazo med dens museum for traditionelt broderi og øens vigtigste arkæologiske område. Efter at have passeret Tigalate mod syd ligger landsbyerne Las Caletas og Las Indias med en uforglemmelig udsigt til Teneguía – vulkanen, der gik i udbrud i 1971. Herfra i retning mod Puerto Naos i sydvest antager landskabet gigantiske former, før du kan tage dig et forfriskende bad.

Route km
75
Estimated time
5h
Localidad
Santa Cruz de la Palma
Downloadable files selection
Archivos
Imagen Archivo
Título Fichero
Mapa de carreteras de la isla de La Palma
pdf

TENERIFE

TENERIFE

GRAN CANARIA

GRAN CANARIA

FUERTEVENTURA

FUERTEVENTURA

LANZAROTE

LANZAROTE

LA GRACIOSA

LA GRACIOSA

LA GOMERA

LA GOMERA

LA PALMA

LA PALMA

EL HIERRO

EL HIERRO
No te lo puedes perder
Imagen
Santa Cruz de La Palma
Título
Santa Cruz de La Palma

Øens hovedstad og en vigtig havn i den historiske rute mod Amerika

La Palmas hovedstad, der blev grundlagt i 1493 af den spanske erobrer Alonso Fernández de Lugo, også kendt som El Adelantado, har altid været afhængig af sin havn og tilknytningen til havet. Startpunktet for denne rute på den sydlige del af øen er en lokalitet med en stor tilknytning til Amerika. Det ser man tydeligt i traditionerne efter de såkaldte indianere – hjemvendte udvandrere til Cuba – som satte sig præg på arkitekturen, specielt i form af de berømte træbalkoner, men også i idiosynkrasien. Tilknytningen er så stor, at kong Filip II i 1558 i denne by skabte den første domstol for de indiske territorier, ""Juzgado de Indias"". Det indebar, at alle spanske skibe, som sejlede til de amerikanske kolonier med henblik på handel, skulle registrere sig her.

Forholdet til havet er også mærket af pirater, f.eks. den berygtede franske ""Træben"" (François Le Clerc), som lagde byen i ruiner i 1553. Dens rige kulturarv i forskellige stilarter fra renæssance og barok til nyklassisk stil, hvor Salvador-kirken bør fremhæves, gør den til et ideelt sted til at indtage morgenmad på én af de mange barer, cafeer og restauranter, før du sætter dig ind i bilen. Dens brostensbelagte gader, de to teatre (el Chico og el Circo de Marte) og dens museer, f.eks. søfartsmuseet, som er beliggende i en imponerende replika af det skib, med hvilket Columbus opdagede Amerika, gør startpunktet for turen lige så attraktivt som resten af ruten.

Imagen
Helligdommen Nuestra Señora de Las Nieves
Título
Helligdommen Nuestra Señora de Las Nieves

Besøg det næstældste katolske billedhuggerarbejde på De Kanariske Øer

Fra hovedstaden foregår kørslen i et terræn med mange sving, der stiger hurtigt på grund af øens hældning. Første stop på ruten bør være i helligdommen Virgen de Las Nieves, som er La Palmas skytshelgen. Dette sted med dets fantastiske udsigt modtager mange besøgende, og her kan man bekræfte øboernes beundring for dette katolske billedhuggerarbejde, der er det næstældste på De Kanariske Øer, der ligesom jomfru Candelaria også har tilknytning til den oprindelige befolkning . Skulpturen er i senromansk stil og udformet i flerfarvet terrakotta. Dens skat og smykker er blandt øgruppens mest værdifulde. Fra 1676 afholder man hvert 5. år den kendte Bajada de la Virgen til kirken Salvador i Santa Cruz. Det er en tradition, der primært var forbundet med tørke, som derefter har slået sig fast som ét af øens symboler.

Imagen
Breña Alta og Breña Baja
Título
Breña Alta og Breña Baja

Besøg to landsbyer med en rig kulturarv og cigartradition

I sydlig retning på en snoet landevej kommer vi til lokaliteter som f.eks. Buenavista de Arriba, med udsigt til klippen risco de La Concepción, der beskytter en del af hovedstaden og havnen. Det anbefales dog at stoppe i landsbyen ved Breña Alta, som er berømt for La Palmas traditionelle tobaks- eller cigarproduktion, som er i verdensklasse. Hvis du ønsker flere oplysninger om denne aktivitet, kan du besøge cigarmuseet.

Denne lille by, som har store sportslige rødder, er vokset inden for de sidste årtier. Dens ro og fred og manglen på boliger i Santa Cruz har gjort landsbyen til et attraktivt sted at bo. Breña Alta er også kendt for sin kulturarv. Blandt juvelerne kan nævnes kirken San Pedro Apóstol og Plaza de La Lealtad fra 1539. Kirken var til at starte med et kapel og har bevaret dens aktuelle form siden 1680. Det er også værd at fremhæve de mange forskellige historiske indgangsporte til huse og gårde samt herregårde i en lokalitet med dybe landbrugsrødder i dens højtliggende del og mange landlige attraktioner.

Hvis Breña Alta er et ideelt sted til at slappe lidt af og få morgenmad, så er der også mange grunde til at stoppe bilen i søsterbyen Breña Baja. Udsigten over Atlanterhavet er flot, og landevejen har færre sving. Blandt seværdighederne er kirken San José, som blev bygget i 1548 og erklæret et sted af kulturel interesse i monumentkategorien i 1996. Den huser bl.a. billedet af Santa Ana, som er et flamsk billedhuggerarbejde fra 1500-tallet. Høj livskvalitet, garanteret sol og en beliggenhed tæt på hovedstaden har gjort denne lille by til et populært sted at bo.

Imagen
Mazo
Título
Mazo

Landsby med stor tradition inden for hulbroderi og blomstertæpper

Uden alt for mange vejsving, hvilket er atypisk for resten af øen, ankommer vi til landsbyen Mazo. San Blas-kirken (1605) er værd at fremhæve blandt dens kulturarv, og den er omgivet af mange velbevarede huse i traditionel byggeskik. Fra torvet er der en fortrinlig udsigt til havet og den sydlige del af øen. I den gamle bydel, hvor nogle gader er brostensbelagte, finder vi også det imponerende museum Casa Roja, hvor der er udstillet eksempler på lokale broderier. Det har også en udstilling dedikeret til Corpus Christi (som fejres i september). Den er erklæret fest af national turistmæssig interesse, og fejres ved at udsmykke gaderne med blomstertæpper.

Hvis man fortsætter mod syd, men uden at forlade Mazo, kommer man til den arkæologiske park Belmaco med forskellige huler, hvor man blandt andet kan se urbefolkningens helleristninger og få en idé om, hvordan øens guanches, dvs. tidligere indbyggere, los benahoaritas, levede. Snart går vejen gennem et landskab, der bliver mere og mere goldt, hvor den sydlige spids af La Palma kommer til syne med vulkanerne San Antonio og Teneguía som markante elementer.

Imagen
Sydkysten og Teneguía
Título
Sydkysten og Teneguía

Besøg én af de sidste vulkaner, der kom i udbrud på De Kanariske Øer (1971)

Efter at have passeret den sidste bydel i Mazo (Monte de Luna), fører ruten os ind i den tørreste del af La Palma, selvom den krydser en del af fyrreskoven i Naturparken Cumbre. Fra lokaliteten Fuencaliente er der fantastisk udsigt over de former, som lavaen har skabt, takket være vulkaner som f.eks. San Antonio eller Teneguía – én af de sidste til at bryde ud på De Kanariske Øer (1971). Bydelene Las Caletas, Las Indias og sågar Los Quemados, selv om denne ligger et stykke nedenfor den anbefalede vej, er ideelle steder til at stoppe for at spise noget og nyde én af de mest imponerende udsigter over Atlanterhavet og det sorte vulkanske landskab med indslag af rødt og grønt fra det lokale landbrug. Her er det bare at finde kameraet frem for at fange det kontrastfyldte landskab med høje klippevægge og en dramatisk kystlinje. På dette sted forlader vejen den sydøstlige del for at vende opover mod sydvest.

Imagen
Puerto Naos
Título
Puerto Naos

Kystby med strand og en fin strandpromenade, hvor man kan stoppe og få en drink

Landevejen er fortsat hovedsageligt lige uden for mange sving, hvis man sammenligner med den indre og nordlige del af La Palma. Fra Las Indias er udsigten til Atlanterhavet stadig imponerende, og man begynder også at se de utilgængelige dele af kysten, særligt området omkring klipperne og spidsen Los Guinchos. Efter at have passeret små byer som f.eks. Jedey ankommer vi til San Nicolás, og herfra skal man køre ned mod Las Manchas for derefter at ankomme til Puerto Naos få minutter herefter. Øens næstmest populære turiststed tilbyder en attraktiv strand med sort, vulkansk sand, nærmest garanteret sol og alle de servicetilbud, der normalt er et sted med hoteller og lejligheder, men det bevarer stadig essensen af en hyggelig lille fiskerby med banantræer og andet landbrug, der giver et grønt præg. Barer og restauranter med udendørsservering og butikker langs strandpromenaden og på de nærliggende gader er en perfekt afslutning på ruten med mulighed for at få noget at spise, købe et minde fra turen og bade i det forfriskende Atlanterhav.

Bæredygtighed
Sostenibilidad
  • Efterlad aldrig affald eller cigaretskod i de naturlige omgivelser. Rester af mad giver grobund for gnavere og vilde katte, som kan være til fare for dyrelivet.
  • Anvend skraldespandene, og anbring så vidt muligt det allerede sorterede affald i den anviste container.
  • Smid ikke objekter eller affald i havet.
  • Respektér dyrene, forstyr dem ikke, og fodr dem ikke. Hvis du ser et såret dyr, kan du anmelde det på nødnummeret 112. Pluk ikke blomster og planter.
  • Saml ikke sten eller andre naturgenstande, og tag dem ikke med hjem. Du bør heller ikke ændre på naturens orden ved at lave de berømte ”tårne” af sten.
  • Under besøg på naturområder og udsigtspunkter bør man ikke bevæge sig uden for de tilladte områder.
  • Respektér og beskyt stedets historiske og kulturelle arv, samt offentligt inventar og andre elementer som informationspaneler, teleskoper og kikkerter.
  • Kør ordentligt og ansvarligt.
5
9
14 10
262
10045